Teknisk kundeservice- og supportmedarbejder

Teknisk kundeservice- og supportmedarbejder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du teknisk forståelse, er du god til at analysere data, og kan du forklare teknik, så andre forstår det? Så er du måske vores nye kollega hos NordCharger i Svenstrup syd for Aalborg.

NordCharger udvikler intelligent styring af solcelle- og batterianlæg. Vores SmartBox hjælper kunderne med at udnytte deres anlæg ud fra blandt andet elpriser, forbrug og solproduktion.

Vi søger en medarbejder, der vil tage ansvar for at hjælpe vores kunder godt i gang og sikre, at de får forståelse for systemets funktioner. Du får samtidig en vigtig rolle i den daglige håndtering af ordrer, lagerbestillinger og opdateringer af kundernes NordCharger-bokse.

Dine arbejdsopgaver

Din primære opgave bliver at besvare tekniske kundehenvendelser via mail og vores supportsystem. Du bruger vores dashboard til at undersøge kundens anlæg, analysere data og forklare, hvorfor systemet handler, som det gør.

Dine opgaver omfatter blandt andet at:

  • Hjælpe kunder i gang med deres NordCharger SmartBox og vejlede om opsætning og funktioner.
  • Forklare ladeplaner, op- og afladning samt sammenhængen mellem elpriser, forbrug, solproduktion og kundens indstillinger.
  • Gennemgå grafer, historik og driftsdata for at identificere problemer og finde forklaringer på kundernes spørgsmål.
  • Hjælpe med fejlfinding ved eksempelvis manglende forbindelse, manglende data eller uhensigtsmæssige indstillinger.
  • Følge op på supportsager og videregive relevante fejl og observationer til vores udviklere.
  • Stå for den daglige håndtering af NordCharger-ordrer og følge op på leverancer.
  • Holde overblik over lagerbeholdningen og sørge for bestilling af bokse og tilbehør, så vi har enheder klar til kunderne.
  • Varetage den daglige vedligeholdelse af kundernes bokse, herunder firmwareopdateringer og opfølgning på deres driftsstatus.

Hvem er du

Du har en naturlig interesse for teknik og er god til at sætte dig ind i, hvordan systemer fungerer. Du kan se på en graf, opdage en afvigelse og sammenholde den med konkrete data og indstillinger.

En kunde kan eksempelvis spørge, hvorfor batteriet ikke er ladet helt op, eller hvorfor anlægget lader på et bestemt tidspunkt. Her skal du kunne undersøge baggrunden og give et klart og faktabaseret svar, som kunden kan forstå.

Vi forventer, at du:

  • Har god teknisk forståelse og nemt lærer nye systemer at kende.
  • Kan analysere grafer og data og bruge dem til systematisk fejlfinding.
  • Formulerer dig klart og korrekt på dansk.
  • Er tålmodig og serviceminded – også når kunden er frustreret eller ikke har teknisk indsigt.
  • Arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs.
  • Kan holde overblik over både kundehenvendelser, ordrer og lagerbehov.
  • Tager ansvar og reagerer, når du opdager noget, der kræver opfølgning.

Erfaring med teknisk support, netværk, solceller, batterier eller energistyring er en fordel. Det vigtigste er din tekniske forståelse, din evne til at analysere og din lyst til at lære vores produkt grundigt at kende.

Det får du hos os

Du får en alsidig stilling med ansvar og mulighed for at arbejde tæt på både kunderne og teknikken bag NordCharger. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får mulighed for at bidrage til bedre vejledninger, support og kundeoplevelser.

Praktisk information og ansøgning

Arbejdssted: NordCharger ApS, Svenstrup syd for Aalborg.
Tiltrædelse: Efter aftale.

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen nedenfor. Fortæl gerne om din tekniske erfaring, og giv et eksempel på, hvordan du har undersøgt og løst et teknisk problem.

Vi har totalt rygeforbud i arbejdstiden.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn MIKMA ApS
Location Icon
Adresse Lansen 15, 9230, Svenstrup J
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Lansen 15, 9230, Svenstrup J

Se større kort