Specialpsykolog til lukket Intensivt Psykiatrisk Sengeafsnit S5, Aalborg Universitetshospital – Almenpsykiatrisk Afdeling, Aa

Specialpsykolog til lukket Intensivt Psykiatrisk Sengeafsnit S5, Aalborg Universitetshospital – Almenpsykiatrisk Afdeling, Aa

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du en dygtig og dedikeret specialpsykolog, der trives i en omskiftelig hverdag, hvor du har en nøglerolle i komplekse patientforløb og hvor du bliver en central brik i vores stærke, tværfaglige samarbejde, hvor hurtige beslutninger og høj faglighed går hånd i hånd? Så er det dig, vi leder efter.

Om jobbet

Intensivt Psykiatrisk Sengeafsnit S5 er et lukket sengeafsnit, hvor vi modtager patienter, der har behov for akut indlæggelse på et intensivt afsnit, herunder alle tvangsindlæggelser samt patienter der har behov for høj grad af beskyttelse og støtte. På afdelingen er der 14 sengepladser, alle på enestuer. Afdelingen er nyetableret i den nye Hospitalsby og der er i den forbindelse etableret gode muligheder for fysisk skærmning. Der er også gode udenomsarealer og gode muligheder for fysisk aktivitet med patienterne.

Som en del af Aalborg Universitetshospital modtager vi alle faggrupper under uddannelse og praktik, og vi har et tæt samarbejde på tværs af fagligheder.

Afsnittet ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske, og du vil som specialpsykolog indgå i et tæt samarbejde med dem og med afsnittets tværfaglige medarbejdere.

Din nærmeste leder bliver den ledende overlæge.

Om jobbet
Som specialpsykolog på Psykiatrisk Sengeafsnit S5 får du en central rolle i den akutte psykiatri med ansvar for vurdering, planlægning og samarbejde omkring patientforløb.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Deltagelse i den daglige drift af afsnittet – under eget ansvar og egen faglighed.
  • Daglig stuegang
  • Diagnostisk vurdering, udredning og monitorering af symptomatologi
  • Risikovurderinger, herunder bl.a. selvmordsrisikovurderinger
  • Planlægning af udrednings- og behandlingsforløb samt udarbejdelse af behandlingsplaner
  • Terapeutiske samtaleforløb med patienter under længerevarende indlæggelse
  • Vurdering af behov for inddragelse af interne samarbejdspartnere (ambulatorier og sengeafsnit) og eksterne samarbejdspartnere (fx kommunale instanser og sociale tilbud)
  • Pårørende samtaler
  • Ansvar for behandlingsforløb i samarbejde med afsnittets overlæger
  • Deltagelse i behandlingsmøder og øvrige tværfaglige møder
  • Supervision af tværfagligt personale og af psykologer
  • Daglig og løbende rådgivning af og drøftelse med tværfagligt personale vedr. patient og miljøterapi
  • Funktion som vejleder for specialpsykologkandidater og klinisk vejleder for yngre læger


Afhængigt af interesse og kompetencer vil der desuden være mulighed for:

  • At deltage i udvikling af udrednings- og behandlingstilbud
  • At bidrage med undervisning og faglig udvikling på tværs af organisationen
  • At deltage i eller initiere klinisk forskning
  • At tilrettelægge og undervise i programmer for både egen faggruppe, øvrigt personale, somatiske kolleger og studerende

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Er specialpsykolog i psykiatri
  • Gerne har psykiatrisk erfaring ud over uddannelsen – men vi vægter interesse, engagement og nysgerrighed for psykiatri højere end anciennitet
  • Har en god samarbejdsevne og sætter pris på tværfaglighed
  • Har øje for somatiske symptomer og lidelser og kan overlevere dem i det tværlige samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger inden for dit ansvarsområde
  • Er fleksibel, struktureret og har overblik
  • Har lyst til at bidrage til både egen og fælles faglig udvikling, herunder udvikling af faglige og organisatoriske rammer

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt job i den akutte psykiatri, hvor ingen dage er ens
  • Stor faglig variation og mulighed for udvikling
  • Et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor vi værdsætter hinandens perspektiver
  • Et stærkt fagligt fællesskab med både specialpsykologgruppen og den samlede psykologgruppe i Almenpsykiatrisk Afdeling Syd
  • En mulighed for at udvikle din psykologfaglighed og psykiatriske viden og faglighed

Om os

Psykiatrien i Region Nordjylland er organisatorisk en del af Aalborg Universitetshospital og omfatter fem afdelinger: De tre af disse er beliggende i Aalborg (Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Retspsykiatrisk Afdeling) og to med udgangspunkt i Brønderslev (almen voksne og ældrepsykiatri). Du kan læse mere her.

Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg omfatter fem områder med åbne- og intensive sengeafsnit, en regionalt dækkende psykiatrisk skadestue med modtagelse samt en omfattende ambulant funktion.

Den faglige udvikling i området prioriteres højt, og der er tilknyttet klinisk professor.

Undervisning af medicinstuderende er en integreret del af de øvrige aktiviteter i afdelingen.

Afsnitsledelsen i området består af en ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske på S5.

Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg er del af Aalborg Universitetshospital og er sammen med somatikken udflyttet til det nye universitetshospital, Hospitalsbyen, hvor Afdelingsledelsen dermed også har til huse.

Ambulatorium for Angst- og Personlighedspsykiatri samt Ambulatorium for Affektive lidelser (Team Bipolar og Team Depression) er fortsat beliggende på Mølleparkvej indtil udflytningen til det samlede Ambulatoriehus på Brandevej i Aalborg Øst har fundet sted forventeligt primo 2027. Ambulatorium for Psykoser og Ambulatorium for Unge med Psykoser (OPUS) befinder sig i forvejen i lokaler på Brandevej

Afdelingens optageområde er kommunerne Aalborg, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord for patienter på hovedfunktionsniveau og derudover hele Region Nordjylland for patienter, der følges på regionsfunktionsniveau.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Charlotte Pingel på cpm@rn.dk, eller ledende overlæge Evelina Jurgelevic på evs@rn.dk.

Det praktiske

Ansættelse: 1. januar 2027 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 3. november 2026

Samtaler forventes afholdt: 20. november 2026

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge med vagtforpligtigelse
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
  • Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle andre bilag, herunder publikationsliste. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Hospitalsbyen 7
Afdeling
Almenpsykiatri Syd: Læger, Intensiv
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
e02a639f009c45f7ad7d5a2baa7e5dac
Søg job

Kontakt

Navn: Evelina Jurgelevic
Titel: Ledende overlæge
Telefon: 97644724
E-mail: evs@rn.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 3.11.2026
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Nordjylland
Location Icon
Adresse 9220 Aalborg Øst
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

9220 Aalborg Øst

Se større kort