Kirurgisk sygeplejerske. Aalborg Universitetshospital. Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 2

Kirurgisk sygeplejerske. Aalborg Universitetshospital. Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 2

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kirurgisk sygeplejerske

På vores afsnit får du supergode kollegaer, som gerne vil høre, hvad du har lavet i weekenden

At arbejde på et mavetarmkirurgisk sengeafsnit har alle dage været sjovt, travlt og voldsomt lærerigt!

Vi kan ikke foregive, at det ikke er meget udfordrende at blive en erfaren mavetarmkirurgisk sygeplejerske – men ikke desto mindre har en stor del af sygeplejerskerne været her i over 20 år.

Så har du modet og lysten til at blive en rigtig dygtig sygeplejerske – så vil vi gerne bruge energi på at oplære dig.

Du bliver tilknyttet en kollega – en klinisk makker – i minimum 8 uger, hvor du ikke tæller med i normeringen. Det giver en god ballast, når du står med de ”mange bolde i luften”.

Som noget nyt er vi begyndt at tilbyde ansættelse i såkaldte tværgående funktioner. Det betyder, at man både arbejder i sengeafsnittet og i vores ambulatorie. Det giver stor faglig mening – og derudover har det den sidegevinst, at vi kun behøver at arbejde hver tredje weekend.

Vores sengeafsnit hedder Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 2, og vi er regionens højt specialiserede enhed for den nedre kirurgiske mave- og tarmkirurgi. Vi behandler overvejende patienter med kræft i tyk- og endetarm samt patienter med kroniske inflammatoriske tarmsygdomme.

Sygeplejerskerne i afsnittet taler med patienterne dagen før, de bliver indlagt til operation – for at forberede dem bedst muligt på deres indlæggelsesforløb.

Som sygeplejerske hos os kommer du til at have tæt kontakt med patienterne, fordi du både varetager den basale sygepleje, de instrumentelle sygeplejeopgaver og de administrative opgaver som bl.a. stuegang. Denne arbejdsform er udfordrende og kan opleves som lidt af en kunstform at tilegne sig – men den er samtidig meget givende og årsag til, at så mange af vores sygeplejersker har været her i mange år! De kender deres patienter, fordi de selv måler deres værdier, selv hjælper dem med personlig hygiejne, selv udfører stomiplejen, selv mobiliserer dem etc.

To af vores fire social- og sundhedsassistenter går også stuegang som sygeplejerskerne, mens de to andre arbejder sammen med en sygeplejerske. Det betyder, at nogle dage har du som sygeplejerske ansvar for lidt flere patienter, men du arbejder så til gengæld sammen med en social- og sundhedsassistent.

I vores afsnit har vi desuden ansat 2 afsnitsfysioterapeuter, som er en yderst kvalificeret hjælp – særligt i forhold til mobilisering og udskrivelser.

Hvad karakteriserer vores sengeafsnit?

  • En sygepleje på et højt fagligt niveau – som nogle dage bliver udfordret af travlheden
  • Mange meget tilfredse og taknemmelige patienter, som ofte skriver en personlig tak på vores store whiteboardtavle, der hænger på gangen.
  • Højt til loftet – vi har altid været gode til at acceptere forskellighed
  • Et højt tempo – som er sjovt når det hele spiller men også kan være krævende
  • Humor – som indimellem kan blive lidt sort – og larmende
  • Alvorligt syge patienter – som fordrer dygtige sygeplejersker
  • At vi vandt ”Patienternes Pris” i 2024 – hvilket vi er meget stolte af

Har du lyst til at blive en af vores nye kollegaer, vil vi glæde os til at arbejde sammen med dig

Stillingen er til besættelse pr. 01.12.2026 eller efter aftale. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Find os på Instagram: https://www.instagram.com/mavetarmkir2_aauh?stkn=MWN2cGI0cjYzM3Mx

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Sanne Brunø-Madsen tlf. 2093 3529.

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Hospitalsbyen 1, Gistrup
Afdeling
Sengeafsnit for Mave- og Tarmkirurgi A2
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
94dd544cb94942b7a15f5a3ccb91e470
Søg job

Kontakt

Oplysninger

Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Nordjylland
Location Icon
Adresse 9260 Gistrup
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

9260 Gistrup

Se større kort