Kan du lide den dag, hvor en handel falder på plads med en kunde på den anden side af jorden? Hos WIM FOOD A/S får du dine egne kunder og frihed til at handle.
Vi køber frosne fødevarer hos leverandører i hele verden og sælger dem videre til importører og grossister. Vi har blandt andet solgt kinesiske fisk til Afrika, norsk laks til USA, amerikansk kylling til Vietnam og europæisk svinekød til Filippinerne. Vi startede i 2020 og har kontor i Aalborg.
Din hverdag som trader
Din dag begynder med markedet. Hvad koster varen hos leverandøren, hvad koster fragten, og hvad vil kunden betale? Så starter din trading, og du forhandler med købere og sælgere i mange lande. Det er gode og skarpe drøftelser, og de bedste relationer holder i mange år, fordi en god handel bygger lige så meget på tillid som på pris.
Du får ansvaret for dine egne kunder og markeder, og vi finder dem sammen ud fra dit netværk og dine sprog. Indkøbet laver du sammen med vores team, og har du allerede nogle gode leverandører, du handler med, er du velkommen til at tage dem med. Nogle gange om året er du ude hos kunderne eller på messer som Anuga og Gulfood.
Det kommer du til at lave
- Sælge frosne fødevarer i containerlæs til importører og grossister.
- Finde nye kunder (vi har allerede mange, du kan starte med) og bygge lange relationer til dem, du har.
- Forhandle pris og betalingsbetingelser og regne dækningsbidraget på hver ordre, før du siger ja.
- Følge handlen sammen med logistik og økonomi, til varen er leveret og betalt.
Det du får
- En løn, der vokser med dine resultater.
- Din egen portefølje af kunder og leverandører, som du bygger op og står for.
- Et netværk af købere og sælgere, der bliver større for hvert år, du er i faget.
- Indflydelse fra første dag. Vi er få, så dine idéer bliver hørt, og der er kort vej til en beslutning.
Det gør vi for dig
- Vi sætter en ramme, du kan vokse i, og måske ud over, hvis du er dygtig og skaber gode resultater.
- Du får en kalkulationsmodel og en kreditpolitik, der gør det klart, hvornår du selv kan sige ja, og du har logistik og økonomi i ryggen.
- Du har en ejer med en solid økonomi i ryggen. Bag WIM FOOD A/S står Durhuus Invest ApS.
- Pension.
Et seriøst sted med plads til grin
Du bliver en del af en flok dygtige og seriøse kolleger, som kender hver deres del af handlen. Tonen er uformel og ligefrem, og humor hører til en god arbejdsdag. Vi er et stærkt lille team, der holder sammen, griner sammen og fejrer de gode handler sammen.
Det har du med
- Du har mindst tre års erfaring med handel/trading, gerne med fødevarer.
- Du er købmand i maven og kan se, om en handel tjener penge, når fragt og valuta er regnet med.
- Relevant uddannelse indenfor handel, økonomi, international business eller lignende.
- Du taler dansk og engelsk uden besvær, og et sprog mere er et plus.
- Du har is i maven, og er velovervejet i pressede situationer.
Sådan søger du
Send dit CV og et par linjer om de varer og markeder, du har handlet med via knappen ”Ansøg”. Vi holder samtaler løbende og behandler alle henvendelser fortroligt. Vil du høre mere først, så ring til bestyrelsesmedlem Andreas på 30 14 20 80 for en uforpligtende og fortrolig snak. Vi opfordrer alle med de rette kompetencer til at søge.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.