Bliv frivillig i Mandecentret Nordjylland – gør en forskel for mænd i krise

Bliv frivillig i Mandecentret Nordjylland – gør en forskel for mænd i krise

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst til at bruge dine faglige og menneskelige kompetencer til at hjælpe mænd videre i en svær periode af livet?

Mandecentret Nordjylland søger engagerede frivillige, der ønsker at støtte mænd, som står midt i en livskrise. Har du erfaring med rådgivning, terapi eller relationsarbejde, enten individuelt eller i grupper, kan du være den, vi leder efter.

Hvem hjælper vi?

Vi møder mænd, der er ramt af skilsmisse, samlivsbrud eller vold i nære relationer. Mange står i en situation, hvor hverdagen er brudt sammen, og hvor relationen til børn, arbejdsmarked eller bolig er under pres.

Vi støtter mænd i at skabe overblik, forstå egne følelser og finde nye handlemuligheder og strategier. Vores rådgivning tager udgangspunkt i den enkelte mands ressourcer og samlede livssituation med fokus på både mental trivsel, familie, netværk, beskæftigelse og bolig.

Som frivillig kan du

  • Afholde individuelle rådgivningssamtaler i kortere forløb (1-5 samtaler)
  • Facilitere vores mandegrupper i konceptet Drop-in, mand

Vi ser gerne, at du kan afsætte 2-3 timer hver anden uge, men vi er fleksible og finder gerne en løsning, der passer til din hverdag.

Vi søger dig, som:

  • Er socialrådgiver, psykoterapeut, psykolog eller har lignende faglig baggrund
  • Er studerende på en relevant uddannelse
  • Er pensionist eller efterlønner med erfaring fra sociale, terapeutiske eller rådgivende funktioner
  • Har lyst til at gøre en konkret forskel for mennesker i en sårbar livssituation

Det får du hos os:

  • Oplæring i Mandecentrets metoder og tilgang
  • Løbende supervision og faglig sparring
  • Kurser og inspirationsdage, herunder introkursus til Drop-in, mand
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for individuel rådgivning og gruppefacilitering
  • Fri adgang til kaffemaskinen og slikskabet

Interesseret?

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen. Ansøgningsfrist: 1 november 2026. Der afholdes samtaler løbende.

Mere viden om Mandecentret kan findes på vores hjemmeside Mandecentret | Hjælp til mænd i krise. Sørg for i din ansøgning at beskrive, hvad du mener at kunne bidrage med som frivillig her på Mandecentret, så vi ved, hvorfor vi netop skal vælge dig.

Har du spørgsmål iht at blive frivillig på Mandecentret Nordjylland kan du kontakte Katrine Bredal fra uge 43 via mail kbk@mandecentret.dk eller direkte telefon 9363 8858 hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Mandecentret Botilbud ApS
Location Icon
Adresse Nytorv 18, 9000, Aalborg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Nytorv 18, 9000, Aalborg

Se større kort