Bioanalytiker søges til Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg UH

Bioanalytiker søges til Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg UH

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Om jobbet

Du vil indgå i gruppen med primære opgaver inden for oprensning, forsendelse, biobank samt hepatitis-serologi og -virologi.

Arbejdsopgaver:

  • Håndtering og registrering af prøvemateriale til diverse biobanker.
  • Hepatitisserologi og -virologi
  • Registrering af henvisningssedler i laboratoriets IT-systemer (Labka II og SLIMS)
  • Forskningsrelaterede opgaver
  • Pipettekalibrering
  • Prøvemodtagelse og oprensning af DNA til genetiske analyser

Om dig
Vi søger en omhyggelig, motiveret og selvstændig person med humor, tolerance og gode samarbejdsevner, der ønsker et job med rig mulighed for udvikling og medansvar.

Derudover ser vi gerne at du:

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Har erfaring med laboratoriearbejde
  • Er åben, fleksibel, samarbejdsvillig og omstillingsparat
  • Er engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Er ansvarsbevidst og selvstændig
  • Er service- og kvalitetsbevidst over for vores rekvirenter
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Holder dig ajour indenfor faget
  • Værdsætter det tværfaglige samarbejde

Vi tilbyder

AfMD tilbyder et ambitiøst, lærende og anerkendende fagligt miljø. Vi har mange års erfaring med molekylær diagnostik af patienter i Region Nordjylland. Vi tilbyder arbejde på et hospital, hvor der er kort vej fra tanke til virkelighed - takket være en kultur, hvor samarbejde på tværs af faggrupper og specialer er en integreret del af hverdagen.

Derudover kan du forvente:

  • Et afvekslende og selvstændigt job med udfordringer i tæt samarbejde med det øvrige personale
  • Flextid efter gældende regler
  • Oplæring efter behov
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for fordybelse og faglig udvikling

Om os
I Afdeling for Molekylær Diagnostik er vi i alt 33 fastansatte fordelt på 1 cheflæge, 14 bioanalytikere og 18 kliniske akademikere.
Vi leverer diagnostiske resultater og forskning inden for cancersygdomme, sjældne genetiske sygdomme, noninvasive graviditetstest (NIPT), præimplantations genetisk test (PGT) og Personlig Medicin. Vi har særlige forskningsinteresser indenfor epigenetik i relation til bl.a. cancer og leverfibrose.
Inden for viral hepatitis har vi landets mest avancerede laboratorium med et stort antal specialanalyser. Der udføres genotypebestemmelse, helgenomsekventering og resistensbestemmelse af både hepatitis A, B, C, D og E virus.

Vil du vide mere
For yderligere information om stillingen venligst kontakt:

  • Jan Nybo, cheflæge
    E-mail: j.nybo@rn.dk - tlf. 23 99 41 12
  • Inge Søkilde Pedersen, cheflaboratoriegenetiker, professor
    E-mail: isp@rn.dk - tlf. 20 48 95 99
  • Ole Michael Kuiper-Schmidt, bioanalytiker og tillidsrepræsentant
    E-mail: o.kuiperschmidt@rn.dk - tlf. 22 65 92 88

Det praktiske

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Danske Bioanalytikere.

Arbejdssted:
Afdeling for Molekylær Diagnostik,
Røntgen- og Scanningshuset F, Hospitalsbyen 1, 2. etage
9260 Gistrup

Arbejdstid er på 37 timer om ugen.
Ansøgning mærket ”Bioanalytiker” - vedhæftet eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: d. 11. oktober.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.

Tiltrædelse den 01.12.2026, eller efter aftale.

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg UH
Afdeling
Molekylær Diagnostisk Afdeling
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
ec0cd56abc674638a6f23f4623db0b97
Søg job

Kontakt

Oplysninger

Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Nordjylland
Location Icon
Adresse 9260 Gistrup
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

9260 Gistrup

Se større kort