26. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Cyklistforbundet har fået ny landsformand

Cyklistforbundet har på sit landsmøde valgt ny landsformand. Søren Pedersen fra Næstved afløser Jens Peter Hansen fra Randers.

Cyklistforbundet har fået ny landsformand
Af: Cyklistforbundet | Foto: Cyklistforbundet/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Cyklistforbundet har fået ny landsformand. Valget foregik på Cyklistforbundets årlige landsmøde, der fandt sted i København i lørdags, og de delegerede valgte at pege på Søren Pedersen som ny landsformand i Cyklistforbundet.

Søren Pedersen (50 år) har været medlem af Cyklistforbundets hovedbestyrelse siden 2019 og næstformand siden 2022. Han er civilingeniør og bæredygtighedschef hos ERIK arkitekter.

Jeg glæder mig utrolig meget til at stå i spidsen for Cyklistforbundet og kæmpe for, at endnu flere får glæde af friheden, selvstændigheden og den daglige bevægelse ved at cykle. Cykling yder et enormt bidrag til folkesundheden. Når flere cykler, er det godt for hele Danmark siger Søren Pedersen, der samtidig takker sin forgænger, Jens Peter Hansen

Jens Peter har igennem mange år ydet en kæmpeindsats for cyklingen i Danmark og ikke mindst gennem de seneste seks år i spidsen for bestyrelsen, hvor vi sammen har arbejdet for cykelsagen. Så en stor tak til Jens Peter for den store indsats for Cyklistforbundet siger Søren Petersen

Der var desuden supplerende valg til Cyklistforbundets hovedbestyrelse, der nu består af:

Søren Pedersen, landsformand, Næstved Mike Hedlund-White, Aalborg Alexander Frederiksen, Hillerød Vivi Rasmussen, Frederiksberg (nyvalgt) John Gade, Brøndby-Hvidovre Jesper Pørksen, København (nyvalgt) Signe Strandvig, Aarhus

Som suppleanter blev valgt Daniel Fabricius-Sommerkorn fra Haderslev og Nicolai Kammersgaard fra Aalborg.

Event Information